
Lej Vorbassehuset
Lej et rekonstrueret jernalderhus i Jernaldermiljøet i Vingsted, og fyld huset og pladsen omkring med historisk madlavning, brændehugning, lege, håndværk og samvær – (næsten) helt som i jernalderen.
- Udvalgte weekender
Nu kan du tage familien med 2000 år tilbage i tiden.
Jernalderlivet byder på masser af nærværende oplevelser, så hvis I har lyst til at mødes i anderledes omgivelser og lade jer inspirere, er Vorbassehuset måske noget for jer.
Det er et ophold på egen hånd, men I får udleveret materialer til gamle lege, madlavning, bål og lette træhåndværk. Og I får naturligvis en introduktion til brug af jernalderudstyret og til bruge huset på egen hånd. Det kan bruges til fx børnefødselsdage, familietræf eller lignende.
Vorbassehuset kan bookes i to forskellige weekendmoduler:
- Fredag kl 15 til lørdag kl 10 (1900 kr)
- Lørdag kl 11 til søndag kl 11 (2200 kr)
Vorbassehuset overgår til nyt og bedre booking-system. Indtil det nye system er på plads, kan du sende en mail til museerne@vejle.dk med oplysninger om hvilken weekend du ønsker at booke huset.
Huset kan lejes de fleste weekender, hvor vi ikke har andre større arrangementer i landsbyen.
Introduktionen er nødvendig for at leje huset. Tidspunkt for denne introduktion aftales efter booking.
Vorbassehuset er for alle, der ønsker at bruge jernalderen som ramme for inspirerende samvær. Det er primitivt, enkelt og skønt. Det er ikke et alternativt festlokale – det er en 2000 år gammel verden, som vi ønsker at værne om. Derfor er musik og fulde folk ikke en del af pakken.
Der kan overnatte max. 15 personer i Vorbassehuset. Er I flere end 15 personer kan man overnatte i shelter i gåafstand til Jernaldermiljøet. Der må ikke slås telte op på Jernaldermiljøets område.
Daginstitutioner kan i hverdagene booke huset med materialekasser og få samlet intro til aktiviteter. Læs mere om tilbud til daginstitutioner her.